Behandlinger
Vores målsætning: Til hver en tid at give en venlig, respektfuld og kompetent
behandling. Vi bestræber os på - altid at tilbyde den bedste behandling baseret på et høj fagligt niveau. Klinikkens fysioterapeuter har forskellige specialer og interesseområder så du er til enhver tid sikret den bedst mulige hjælp.
Ordinær behandling
Individuel behandling: Omfatter undersøgelse, diagnosticering og tilrettelæggelse af den efterfølgende behandling og forebyggende indsats. Behandlingen kan bestå af holdningskorrektion, instruktion og vejledning i øvelser og brug af bandager, forskellige massageteknikker, udspænding, mobilisering, manipulation, afspænding, elterapi, kryoterapi, akupunktur og udarbejdning af øvelsesprogram.
Vi behandler mm.:
- hold i nakke og ryg
- muskelspændinger og hovedpine
- piskesmæld
- rygsmerter
- instabilitet
- musearme/tennisalbue
- bækkenløsning
- graviditetsgener
- sportsskader med speciale indenfor løbeskader
- skulderskader
- arbejdsskader
- følger efter neurologiske sygdomme som dystoni, hjerneblødning, sclerose, parkinsonsyge, polio, spastisk parese og lungesygdomme
- gigtlidelser
- osteoporose
- optræning efter skadestilstande og operation feks. hofte, knæ, skulder og ankel
- mm.
Hjemmebehandling:Udføres efter lægeordination i eget hjem, herunder også beskyttede boliger, på plejehjem og i lokalcentre.
Holdtræning: Se fuld oversigt over de hold vi tilbyder under Holdtræning i menuen.
Andre behandlingstilbud
Akkupunktur behandling: Flere af klinikkens fysioterapeuter har mange års uddannelse i og erfaring med akupunktur behandling.
Diætist:Kostvejledning uanset om du er for tynd for tyk eller har ernæringsmæssige problemer med helbredet. Liv har arbejdet med såvel børn som voksne og har en solid erfaring med mange typer af diæt problematikker.
Firmasundhed:Vi tilbyder en bred vifte af behandlingstilbud, velvære behandlinger, forebyggende kropstjek, ergonomisk vejledning og opfølgning, individuelle programmer, instruktion i træning på forskellig niveau, motion på hold, undervisning og foredrag. Kun veluddannede og erfarne fysioterapeuter. Kontakt os for uforpligtigende aftale.
Foredragsvirksomhed: Flere af klinikkens terapeuter holder jævnligt foredrag indenfor forskellige fagområder. Kontakt os for yderlig information.
Golfkropstjek: Driller driveren, har du smerter når du spiller og er din yndlingsbeskæftigelse blevet mindre sjovt så er her et tilbud til dig. Vi gennemgår og tester alle golfrelaterede bevægelser på baggrund heraf lægges en individuel plan baseret på testfund, som kan omfatte behandling, selvtræning efter grundig vejledning og supervision og evt. behandling. En times test og undersøgelse og 3 x kontrol
Kropstjek: For dig som gerne vil forebygge, bedre og vedligeholde din krops sundhed og funktionsniveau trods en travl og til tider belastet hverdag.
Vi gennemgår dine problemområder, foretager holdningsanalyse og funktionstest og på baggrund heraf vejleder vi dig med øvelsesprogram, træningsmuligheder, ergonomiske korrektioner i forhold til arbejdsliv og fritidsliv.
Løbestilsanalyse: Omfatter videoanalyse, egen DVD og individuelt tilrette øvelsesinstruktion.
NLP terapi og coaching: Certificeret NLP Master Practioner
NLP er forkortelse for Neuro Liguistisk Programmering. Målrettet mod følger af stress, når du aldrig det du gerne vil, får du ikke gennemført dine mål, hvis du har brug for positive forandringer og bedre udnyttelse af dine ressourcer – ved Louise Tcherning Jonassen
Personlig træning: Kan foregå på klinikken, i hjemmet og i forbindelse med din sport. Vi gennemgår din aktivitet og planlægger i samråd med dig et fornuftigt træningsprogram ud fra dine forudsætninger, programmet progredieres og tilpasses løbende. Flere af klinikkens terapeuter deltager eller har deltaget i sportsaktiviteter på eliteniveau.
Ultralydsscanning: Relevant hvis du har en skade og gerne vil have den undersøgt med en undersøgelse af høj diagnostisk værdi. Forudgåes altid af en fysioterapeutisk undersøgelse, som har påvist en eller flere grunde til at blive ultralydsscannet. Foruden diagnostisering kan ultralydsscanning også udelukke mistanke om bestemte typer af skader.
Undersøgelsen kan også benyttes ved kontrol af korrekt muskelaktivering både af bækkenbundsmuskulaturen og mave/rygmuskulatur. Eksempelvis efter en fødsel,hvis ikke knibeøvelserne føles effektive og efter en periode med rygsmerter og inaktivitet når du skal i gang med træningen igen.
Velvære behandlinger
Velvære behandlinger er ikke omfattet af overenskomsten med den offentlige sygesikring.
Afspændingsbehandling / KranioSakral terapi:Meget blid teknik som giver en dyd afspænding og ny energi. Gode resultater ved whiplash gener. Varighed 60 minutter. Pris kr. 575
Ansigts og hovedbundsmassage:Bløde teknikker også kendt som ansigtsløft uden kniv. Cirkulationsforbedrende og drænerende effekt. Varighed 30 minutter. Pris kr. 300
Kombi behandling: Korrektioner, massageteknikker, mobilisering, manipulation, udspænding, afspænding. Behandlingen retter sig mod flere typer dysfunktioner, i denne seance retter vi os mod dem alle. Varighed 75 minutter. Pris kr. 700
Massage: For dig som ønsker en god og grundig massage af færdigudannet og erfaren fysioterapeut. Der arbejdes såvel med klassiske greb som med akupressur, bindevævsmassage, tværmassage og med blidere former. Varighed 30 minutter / 60 minutter. Pris: kr. 300 / kr. 575
Afbud bedes meddelt senest på behandlingsdagen inden kl 9, ellers er vi berettiget til at opkræve udeblivelsesbegyr kr. 160